Ny taktik skal sikre Europamesterskab i ventilationsløsninger
Morten Olsen er tiltrådt som servicechef i Alvent A/S med ansvar for ELUW. En af Mortens opgaver er at udvikle vores ELUW-division og styre ELUW-holdet sikkert ind i et nyt paradigme, hvor klima og digitalisering bliver vigtige pejlemærker. Morten har mange års erfaring i pharma-industrien, hvor han har etableret og vedligeholdt laboratorieløsninger for nogle af Danmarks førende medicinalvirksomheder.
Hvorfor har du valgt Alvent?
– Det, der tiltrak mig, var, at Alvent i de seneste år har lavet en turnaround og en gennemgribende modernisering. Der er satset benhårdt på kvalitet, og firmaet har formået at tiltrække nogle af de største kapaciteter i branchen. Vi har et attraktivt fagligt miljø, som det er en spændende udfordring at være en del af – og så er her bare en smittende gejst og entusiasme.
– Det betyder også meget, at vi arbejder for nogle spændende kunder. Vi er fast leverandør til flere af de største danske medicinalfirmaer, hvor vi bl.a. leverer faste serviceydelser – og årligt servicerer mere end 1500 enheder.
Hvordan er du endt indenfor ventilation?
– Jeg er uddannet elektriker og endte hurtigt i CTS-branchen, hvor jeg specialiserede mig i laboratoriestyringer. I en serviceafdeling indenfor ventilation er el og fejlfinding et vigtigt element, så der kommer min faglige baggrund til sin ret.
Hvad udmærker ELUW frem for andre systemer?
– ELUW er et super system at arbejde med. Det har stor holdbarhed og lang levetid, og det er en stor fornøjelse at aflevere en ELUW-løsning til kunderne, fordi de altid bliver godkendt i forhold til krav.
Hvad er din rolle?
– Jeg er hentet til Alvent for at strømline ELUW-afdelingen og gøre den klar til vækst. Der skal være en rød tråd fra salg til udvikling, installation og after sales, hvor vi bl.a. skal have digitaliseret og moderniseret dokumentation og processer. Det handler bl.a. om overgang til nyt servicemodul i Microsoft Business Central med ny lagerstyring.
– Jeg kommer også til at stå for den overordnede dialog med vores kunder i tæt samarbejde med vores tilbudsberegner Flemming Bo Hansen, men lige så vigtigt er det, at jeg vil bidrage med min erfaring til at udvikle ventilationsløsninger for vores kunder, så de får mest værdi for pengene.
Lærer du noget nyt hos Alvent?
– Ja, jeg arbejder med nogle spændende forretningsområder, som er nye for mig – nemlig skoler og bolig. Her er der en lidt anden tilgang til ventilation, og der er ikke samme høje krav til dokumentation. Til gengæld er der andre hensyn og behov, hvor der lægges mere vægt på, at anlæggene er så “usynlige” og lydsvage som muligt.
Sker der noget spændende i branchen netop nu?
– Kunderne efterspørger energirigtige løsninger. Mange implementerer cirkulære praksisser i deres aktiviteter for at blive CO2-neutrale. Her kan vi i service bl.a. bidrage til, at anlæggene bevarer deres høje energieffektivitet.
Hvad er du i gang med lige nu?
– Covid-19 har udfordret os på leverancer og usikkerhed, men vi har formået at komme godt gennem krisen indtil videre.
– Vi er netop nu i gang med en række løsninger for store medicinalfirmaer, hvor vi moderniserer og etablerer state of the art ELUW-løsninger til styring og overvågning af stinkskabe, rumsug og rumtryksstyring.
No comments yet.